

Om Aselya
Jeg har ikke forkromede løsninger eller færdigstrikkede svar, men jeg har 18 års erfaring som læge, sundhedsantropolog, terapeut og energiarbejder - værktøjer, der trækker på viden og visdom fra krop, hoved, hjerte og sjæl.

Aselya Aabenhus
Uddannelse:
• Bachelor i Etnografi og Socialantropologi, Århus Universitet, 2000.
• Læge, Århus Universitet, 2006.
• Master i Sundhedsantropologi, Århus Universitet, 2009.
• Speciallæge i Almen Medicin, Antwerpen Universitet, 2016.
• Dansk Autorisation som Speciallæge i Almen Medicin, 2018.
Gennem hele sin karriere har Aselya Aabenhus udvidet sin forståelse for mennesket, sundhed og sygdom gennem videreuddannelse inden for Kinesisk Medicin, Metasundhed, Ayurveda, Klassisk og Moderne Shamanisme, Kinesiologi, Acceptance Commitment Therapy, Functional Medicine, MediYoga og Kvantemedicin.
Hun har arbejdet for Læger Uden Grænser, rejst Jorden rundt, og søgt svar gennem videnstraditioner, spirituel visdom og personlige erfaringer.
Sundhedsnavigator
& Hormonlæge
De sidste 8 år har hun arbejdet som alment praktiserende læge forskellige steder i Jylland, hvor hun især har haft interesse for (peri)menopause, ADHD/autisme og samtaleterapi.
Hendes erfaringer har samlet sig i en tilgang baseret på:
• Vestlig Medicin
• Østlig Medicin
• Kvantemedicin
Begrebet Sundhedsnavigator er blevet synonym med denne tilgang, hvor Aselya Aabenhus hjælper sine patienter til at finde deres indre kompas og navigere trygt og sikkert gennem de forskellige sundhedstilbud, både inden for det offentlige og det private.
Gennem et fleksibelt mix af evidensbaseret medicin, andre videnstraditioner og patientens personlige præferencer skabes en individuel kurs og strategi, der mobiliserer patientens iboende kræfter og kvaliteter, motiverer til værdibaseret handling og reducerer frygt.
Aselya Aabenhus har i 2024 valgt at drosle ned for almen praksis for at hellige sig privat lægepraksis, Hormonlægen, samt aktiviteter på kursusstedet Livslyst uden for Frederikshavn, hvor hun bor sammen med sin datter.
Hun holder fortsat fingeren på lægepulsen gennem videreuddannelse, konsulentarbejde for Lægerne Aage Holmsvej 5 i Hjørring, samt lægevagter.
Måske er du også interesseret i:

Konsultationer og forløb til kvinder i (peri)menopause med læge og sundhedsantropolog Aselya Aabenhus.

Her finder du kommende foredrag, aktiviteter og events på Livslyst eller med Aselya Aabenhus.
BOOKING LINKS:
HANDELSBETINGELSER:
Betaling refunderes ikke ved aflysning af tider.
Ændring af booking:
Mindre end 24 timer før aftalt tid opkræves det fulde beløb.
Mellem 24-48 timer før aftalt tid, betales kun 50 % for den nye konsultation.
Mere end 48 timer før aftalt tid, opkræves der ikke betaling for den nye tid.
Hormonlægen Aps er stiftet i 2024 af Speciallæge i Almen Medicin Aselya Aabenhus.
Firmaet ejes af administrerende direktør Aselya Aabenhus.
VÆRDIER:
Helhedsorienteret, individualiseret, personlig, professionel, omhyggelig, løsningsorienteret, ærlig.
MISSION:
Udbrede kendskabet til de symptomer og gener, som kvinder oplever i (peri)menopausen, årsagerne hertil, samt behandling heraf, til gavn for den enkelte kvinde, hendes nærmeste omgivelser samt samfundet som helhed.
VISION:
Afstigmatisering, af-tabuisering og reduktion af (peri)menopausale gener og deres deraf følgende personlige, jobmæssige og samfundsmæssige konsekvenser for den enkelte kvinde og kvindekønnet som del af samfundets strukturer og normer.